december 14, 2018
  • 7:36 pm Sov godt er mere end bare et udsagn
  • 12:38 pm Sådan skaber du et personligt hjem
Loppemarked

Indretning handler rigtig ofte om, at man formår at give hjemmet noget personlighed. Det kan gøres på mange sjove og mærkelige måder, men der findes også masser af gode tips, som i langt de fleste tilfælde giver nogle vildt lækre resultater. Vi kigger nærmere på, hvordan man kan skabe et personligt og lækkert hjem på samme tid.

For det handler naturligvis ikke bare om, at man propper en masse skrammel ind på lidt plads, fordi det så giver noget anderledes end det, man normalt ser. Der er naturligvis al mulig grund til at gøre sig nogle grundige overvejelser om, hvordan man faktisk får skabt noget lækkert og interessant, som man selv føler sig hjemme i.

Når gæster kommer på besøg, vil de også kunne mærke, om det er et sted, værten selv føler sig tilpas i, og det er altså i høj grad noget, som kan smitte positivt af på andre.

En fritstående biopejs

Første råd til lækker indretning er en fritstående biopejs, som også kaldes en gulv biopejs. Fordelene ved en sådan model er rigtig mange, selvom der selvfølgelig også kan være nogle gode ting ved at have en hængende biopejs, som ikke tager gulvplads. Har man plads til det, er en gulvpejs virkelig en lækker detalje i indretningen.

Det er dog mere end bare vildt flot æstetisk, for pejsen har naturligvis også en fantastisk funktion. Selvom vi har masser af varme i vores huse, så kan det bare noget helt særligt, når vi sætter os rundt om en pejs sammen. Man kommer ligesom tættere på hinanden, og for en tid har man ikke nødvendigvis brug for at kigge på computeren eller telefonen. Man glemmer sommetider lidt af hverdagens stress, når man sidder foran en pejs.

Det er naturligvis en ting i indretningen, som kræver sine overvejelser, for den fylder noget, koster en del, og så er den selvfølgelig en meget markant ting, som giver et tydeligt præg. Langt de fleste er dog vilde med et sådant præg, og er man en af dem, så er det bare med at undersøge, hvilken model der er den rigtige.

Gå på loppemarked

Hos danskerne er det faktisk blevet mere og mere populært at gå på loppemarked i de senere år. Det betyder, at mange faktisk vælger at gå på loppemarked, når de skal finde de sidste detaljer til deres indretning af hjemmet. Og man forstår faktisk godt tendensen, for her kan man sommetider virkelig finde noget med en historie, som kan give det sidste til et hjem.

Køber man altid de nyeste møbler og en masse nyt nips, er det ikke sikkert, at det helt får den samme autencitet over sig. Går man derimod på loppemarked, kan man lige pludselig møde de mennesker, som har haft de her ting, eller måske kan man få en historie om dem.

Det er naturligvis ikke altid ting, som kan bruges specielt praktisk i hverdagen, men så kan det betragtes som ren og skær pynt, hvis man mangler sådan noget.

Hele familiens hjem

Når man indretter et hjem som familie, handler det selvfølgelig rigtig meget om at få gjort det lækkert for alle i husstanden. Hvis man eksempelvis er en børnefamilie, har man ofte tendens til at indrette rigtig meget for børnenes skyld, og det er også generelt en god idé.

Man skal selvfølgelig have nogle områder, hvor børnene kan lege, og der skal være mulighed for at holde øje med dem løbende. Der skal samtidig være børneværelser, som har den rette størrelse, og som giver de muligheder, man gerne vil have på sådanne værelser.

Men det er altså også vigtigt, at man indretter til sig selv. Som forældre kan man have en tendens til at glemme sig selv lidt, og det er ærgerligt, fordi man måske ikke får gjort de ting, man havde drømt om.

Her kan ovennævnte biopejs selvfølgelig være et virkelig godt bud på noget, som er de voksnes ’legetøj’. Er det ikke en biopejs, man vil have, så findes der selvfølgelig mange andre muligheder. Måske kan man indrette en stue, som primært er for de voksne, når børnene er lagt i seng, hvor man har plads og tid til bare at nyde hinandens selskab.

Editor

RELATED ARTICLES